Kære solvarmeinteresserede!
Min hjemmesideekspert Bente siger, at der på denne plads med store bogstaver skal stå enten
SPAR 50% PÅ VARMEREGNINGEN
eller
TILBUD –DANMARKS BILLIGSTE PRIS PÅ SOLVARMEANLÆG
Det ser også dejligt ud...
Mit problem er, at jeg ikke er så klog som mange af mine kolleger - jeg kan ikke med sikkerhed forudsige hvad du sparer.
I den store solvarmeundersøgelse fra DTU (forår 2011) varierer de undersøgte familiers besparelse mellem 10 og næsten 50%. Hvad er det, der afgør, hvad du kommer til at spare? Tja, som så ofte er sandheden - kompliceret! Se vores forsøg på at give et ordentligt svar på siden om solvarmeanlæggets økonomi.
Vores priser finder du her på siden - brug menuen til venstre. Udover lave priser på kvalitetsprodukter bestræber vi os på at yde en service, du bliver tilfreds med, både når dit anlæg skal udformes og efter købet. Vores service baserer sig på 10 års erfaring med at hjælpe tusindvis af kunder til at få det helt rigtige solvarmeanlæg.
Hvis vi ikke mener at solvarme er det rigtige svar på den stillede opgave, siger vi det også.
Du kan se, hvad nogle af vores eksisterende kunder siger om deres anlæg og vores service i vores "Referencer". I vores Forum kan du få et indtryk af, hvad der i øvrigt rør sig blandt vore kunder.
Et solvarmeanlæg er ikke bare et solvarmeanlæg
Nogle solvarmeanlæg laver kun varmt vand, andre bidrager også til husets opvarmning (praktisk, når feriehuset skal holdes lunt, eller kælderen holdes tør med gratis solvarme), atter andre opvarmer swimmingpoolen... se siden om forskellige typer solvarmeanlæg.
SolarBox
Selv om man som nævnt ikke kan forvente en ens besparelse for alle, så garanterer jeg, at vores solvarmeanlæg er indrettet, så de giver alle den størst mulige besparelse.
Vores speciale er anlæg, hvor solvarmen gemmes i en stor buffertank, så solvarmen strækker længere, og energibesparelsen øges. Når anlægget samtidig holder stramt øje med, hvordan varmen sendes rundt i huset, så har man efter vores mening det bedste (sol)varmeanlæg overhovedet – vel at mærke til kombination med alle tænkelige nuværende og fremtidige varmekilder: Gasfyr, oliefyr, brænde eller piller, luft til luft-varmepumpe eller jordvarme, fjernvarme – eller el.
Dette anlæg har vi nu ”pakket ned” i en færdig box, lige til at hænge op på væggen.
Sådan virker det:

- Solvarmen hentes ned i en buffertank, hvor varmen gemmes
- Varmt vand laves friskt, sekundet før det bruges
- Når solen er gået ned, kan der stadig sendes solvarme rundt i huset
- Fyr tændes automatisk og opvarmer toppen af bufferen
Som for alle vores andre solvarmeanlæg er kogning om sommeren heller ikke noget problem for SolarBox. Læs mere om hvorfor, samt få svar på andre ofte stillede spørgsmål om solvarme.
Nu blander Bente sig igen, så jeg må slutte...
Jeg håber du får udbytte af min hjemmeside!
Ring eller mail, hvis du har brug for hjælp til udformning af dit varmeanlæg med solvarme!
Niels Lyck

